INGREDIENSER:

Palmin 250 gr.
Æg 2
Flormelis 150 gr.
Kakao 3 spsk.
Vaniliekiks,
firkantede

Kikskage

Smelt 250 gr. palmin og lad fedtstoffet køle lidt af uden at stivne. Pisk 2 hele æg grundigt med 150 gr flormelis og pisk 3 spsk. kakao i. Rør den smeltede palmin i æggene lidt af gangen.

Læg smørrebrødspapir i bund og sider af en sandkageform og bred et lag kakaomasse ud i bunden. Læg et lag firkantede vanillekiks tæt sammen ovenpå og dæk med et lag kakaomasse.

Fortsæt således og slut med kakaomasse.

Dæk formen med folie og sæt den i køleskab natten over. Vend kagen ud af formen og træk pergamentpapiret af. Lad kagen stå ca 1/2 time og skær den i skiver.