INGREDIENSER:

Kalkunbryst (700 g)
Salt og peber
Fedtstof til bruning

FYLD:
Løg 1 (hakket)
Smør 1 spsk. eller olie
Champignon 125 g
Tomater 4-5 soltørrede i olie
Persille ½ bdt.
Endvidere:
Kartofler 1 kg
Persille ½ bdt.
Porrer 2-3
Bouillon ½ liter

Fyldt kalkun

Flæk kalkunbrystet halvt igennem på den lange led og puds det samtidig fri for sener.

Fyld: Svits løgene kort i lidt smør eller olie og bland grofthakkede svampe i sammen med hakkede tomater og hakket persille.

Drys salt og peber på kødet og fordel fyldet på midten. Fold kødet sammen om fyldet og bind omkring med bomuldsgarn. Brun rullen på alle sider i lidt fedtstof i en gryde eller på panden. Kom skivede kartofler og porrer i et ovnfast fad og drys grønsagerne med salt og peber. Drys den hakkede persille på og hæld bouillonen i. Læg den brunede kalkun herpå. Sæt i ovnen ved 175-200 grader i 40-45 min. – så er både grønsager og kød færdigt.