INGREDIENSER:

Blåmuslinger 1½-2 kg.
Skalotteløg 4
Hvidløg 2 fed
Forårsløg 4
Fenikel 1 hel
Gulerødder 2
Hvidvin 1 fl. tør
Havsalt
Peber friskkværnet

Blåmuslinger - urter og hvidvin

Ofte sejler blåmuslinger i fedt fra smør eller olie, men uanset om kilden er sund eller usund, er fedtet faktisk overflødig. Prøv i stedet at hvidvinsdampe dem med urter - så vil du ganske givet være enig.
Rens muslingerne grundigt med en ren grydesvamp. Det er vigtigt fordi suppen, som ledsager muslingerne, smager forrygende, men kun kan spises, hvis muslingerne er ordentligt rengjorte.
Rens og snit grøntsagerne: Skalotteløg i både, fennikel fint, gulerødderne på skrå i tynde skiver, forårsløg skråt i cm-tykke skiver. Pil hvidløgsfeddene og mas dem med en kniv, så de åbner sig. Varm en stor gryde op og lad skalotteløg og hvidløg svitse i kort tid inden halvdelen af hvidvinen tilføjes lidt efter lidt, således af løgene sauteres. Drys med salt og peber og kom fennikel, gulerod og forårsløg ved - det hele varmes godt igennem inden muslingerne kommes ved. Resten af hvidvinen hældes over muslingerne, og når væsken er kogende, skrues ned for varmen. Når muslingerne ÅBNER sig, er de færdige (ca. 5-10 min).
Anret muslingerne i skåle sammen med lidt fond og urter og servér med godt hvidt brød til samt et glas køligt, tør hvidvin.
VIGTIGT:
Muslinger, der inden varmebehandling har åbnet sig, SKAL kasseres. De muslinger der IKKE åbner sig under varmebehandlingen, SKAL kasseres.
Fedtenergi:under 20%