INGREDIENSER:

Høne, stor
Lever
Hjerte og kråse
Vinger ca. 1 kg
V
and til det dækker
Løg, stort
Porre 1½
Bladselleri, 1 stilk
Hvidløg, 1 helt
Gulerod 1
Persillestilk
Timian
Laurbærblad 1
Peberkorn 20 sorte
Koriander 15 tørrede
Salt 1 tsk.

Hønsefond

Fond til ca. 15 gange sauce eller til supper

1. Sæt høne, vinger osv. over i koldt vand, så det dækker, tilsæt 1 tsk salt, kog op og skum af.

2. Tilsæt de rengjorte grøntsager skåret i stykker på ca. 3 cm + krydderurter og krydderier.

3. Kog for svag varme og skum jævnligt af. Når hønen er færdig, kogetid afhængig af alder og størrelse, tages den op og saltes, lad være med at komme for meget salt på fonden. Hvis man skal bruge den til sauce, bliver denne nemt for salt.

4. Kog videre på resten i alt 3-4 timer.

5. Si fonden og kog ind til halvdelen og stil i køleskab. Holdbarhed en lille uge. Fryseegnet.

6. I øvrigt er den kogte høne god i salater osv. Det afskummede hønsefedt anvendes til at stege kartofler eller grøntsager i.